Apropos 1: Spring for livet
Forleden dag så jeg en ung, velklædt kvinde trække sin fine, dyre cykel med galvaniserede skærme over fodgængerfeltet i krydset mellem Gl. Kongevej og H C Ørstedsvej på Frederiksberg for grønt, vel at mærke, jeg gentager for grønt. Jeg greb mig selv i at standse op for et øjeblik og tænke, hov, hvad foregår der her! Og dernæst glædes over oplevelsen!
Min forundring over oplevelsen skyldes naturligvis, at virkeligheden i det kryds er den modsatte. De fleste velklædte, yngre mennesker giver oftere eksempler på, at passere krydset på cykel, uden hjelm, for gult/rødt med den ene hånd på styret og den anden med en iPhone i hånden, mens de fører en intens samtale med nogen. Det hænder også hver dag, at jeg drister mig til at gå overfor grønt i fodgængerfeltet i samme kryds og må vige til side for igen det omtalte nydelige yngre menneske på en dyr cykel, iført iPods og uden hjelm, der lige har slået et slag fra vejen ind på fodgængerfeltet og krydser over mellem os gående, køre elegant ind på modsatte fortov og af og til kaster sig direkte ud i trafikken derfra. Og når det går rigtig spændende til, så handler det om en kassecykel med 2 mindre børn og en forælder med ild i øjnene, der vinder 10 sekunder på vej hjem ved samme manøvre, mens de reelle fodgængere kaster sig til siden i fodgængerfeltet.
Jeg har ind imellem forsøgt mig med et ”hov” eller forsigtigt, ”du må ikke cykle her”, men enten hører man mig ikke af gode grunde (iPods i ørene) eller man får et uforstående blik og ved særlige lejligheder ”et hold kæft”. Min mest overraskende oplevelse var med en yngre mand, velklædt og med attachetaske i den kobberbelagte kurv foran styret, krydsede feltet for rødt og iPods i ørene, og med en hånd på styret, mens han talte med en i sin iPhone. Han blev meget fortørnet, da jeg gjorder ham opmærksom på hans adfærd og hvæste: ”Hold kæft din gamle nar”. Og han var virkelig en pæn fyr at se på.
Jeg har bemærket at medierne med mellemrum beretter om, at politiet har befundet sig ved et kryds et sted i byen lignende vores og i løbet af et par timer taget bunker af cyklister og udskrevet bøde en masse af lignende årsager, som fortalt før. Men det forandrer tilsyneladende ikke noget i hovedet af ”det yngre menneske”.
Et er at mine ”yngre mennesker” ikke holder loven og står til store separate bøder for at cykle i feltet, for at køre over for rødt og for at tale i telefon samtidig, men de er også en potentiel fare for andre mennesker. Jeg får faktisk oplevelsen af, at mange ikke kender cykelloven og værre at de fleste gør det bevidst. Og jeg tænker hvor meget de egentlige i det hele taget oplever, at der i deres bevidsthed gælder særlige normer for dem, eller nærmest ingen, ja måske i livet i almindelighed. Hvad ved jeg.
Og så er det jeg tænker, om der er en psykolog til stede, der kan forklare mig, hvorfor de i øvrigt sikkert udmærkede yngre mennesker, der beklæder vigtige stillinger og opgaver i samfundet, har et så afslappet forhold til, ja nærmest anarkistisk for hold spillereglerne, når det gælder at færdes i byen. Og jeg vil egentlig også gerne hører om, der skulle være en adfærdsforsker over de 40, der har et bud på, hvorfor spilleregler for samspil mellem de yngre mennesker i det offentlige rum, tilsyneladende er under forandring. For slet ikke at tale om, hvad en evt. sådan udvikling egentlig betyder for livet i almindelighed for dem og for os alle sammen!